I den hyggelige landsby Nagelsti, lige uden for Nykøbing F./Sundby, ligger dette fine, gennemrenoverede hus, hvoraf ca. 150 m2 udlejes. Resten af huset er udlejers private (bor ikke på adressen). Virkelig fredelig beliggenhed. Få km til den helt nye SUNDskole / Guldborgsundcentret / Ø. Toreby station.
Huset indeholder:
* Stort køkkenalrum med hvide elementer (primært skuffer), lækre bordplader, epoxygulv, induktionskogeplade, pyrolyseovn, dobbelt køleskab, opvaskemaskine.
* Hyggelig stue (1. sal) med lyse trægulve og loft til kip.
* Tre værelser - ét på 1. sal og to i stueplan – det ene med udgang til gården/haven.
* Kæmpe badeværelse med dobbelt bruseniche, badekar og plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Huset er bygget i 1910. Energimærket kendes ikke, men huset har nyere tegltag, vinduer (delvist), efterisolering, el og rørføring. Overalt glatte/filtede vægge og lofter.
Hertil charmerende 16 m2 udhus/anneks samt hyggelig, lukket have med flere terrasser og legetårn. Grunden er 800 m2.
Der er fibernet. Husdyr vil være tilladt efter særlig aftale.
Forbrug (el, fjernvarme, vand) fastsættes efter størrelsen på lejers husstand og afregnes med udlejer. Tidligere varmeforbrug er ca. 14.000 kr. pr. år.
Vi forventer at have huset klar til udlejning fra ca. 1. Januar 2026. Der er mulighed for tidsubegrænset leje.
Hvis du/I er interesseret i at leje huset så giv os et skriv, hvor du/I fortæller lidt om dig/jer selv og din/jeres situation. Så vil vi invitere nogle enkelte til en personlig fremvisning, som af hensyn til nuværende lejere først bliver efter deres fraflytning medio december.
Mange hilsner
Maria & Claus