Tæt ved den skønne Vejlø by, ligger denne landejendom omgivet af smukke marker. Fra ejendommen er en smuk udsigt ud over åbne marker, skov og ikke mindst altid skønne Dybsø Fjord.
Huset er indrettet med følgende rum i et plan:
2 entréer, nyt køkken, nyt bad, spisestue, samt 2 soveværelser. Hertil medfølger større udbygning, samt fyrrum.
Huset har gennemgået en større renovering, herunder som nævnt nyt køkken og bad, udskiftning af eksisterende tag, samt større udvendig renovering. Ejendommen fremtræder desuden yderst velisoleret.
Opvarmningskilden er olie, og brændeovn til supplerende opvarmning.
Huslejen udgør kr. 9.200,00 pr. måned, hertil kommer a conto vand kr. 350 pr. måned.
Forbrug af el og varme, afregnes direkte med leverandørerne.
Depositum og forudbetalt leje andrager hver især 3 måneders husleje.