Klassisk villa med kælder og garage – god plads og mange muligheder i Ø. Snede
På Lindvedvej i Ø. Snede finder du denne solide murermestervilla med masser af plads – både over og under jorden. Med i alt 89 m² bolig fordelt på stueplan og første sal, samt en fuld kælder på 68 m², får du her en bolig med mange anvendelsesmuligheder og en rigtig god udnyttelse af kvadratmeterne.
Indretningen i stueplan byder på en rummelig og lys stue med udgang til en overdækket terrasse, som giver mulighed for at nyde udelivet i både sol og regn. Køkkenet er funktionelt og indrettet med god bord- og skabsplads – og fra køkkenvinduet er der kig mod haven. Derudover byder etagen på entré, gang, badeværelse med bruseniche samt et værelse.
Førstesalen rummer to gode værelser, et repos og et praktisk depotrum. Der er desuden skunkopbevaring på begge sider, så du får ekstra opbevaringsplads uden at det går ud over boligarealet.
El, vand og varme afregnes direkte med værket.