4 længet flot stort landsted fyldt med muligheder.
Der er et stort køkken alrum med spiseplads samt stor stue og separat spisestue. Der ud over et soveværelse med eget badeværelse (inkl. spa) samt 2
" walk in closet".
På 1. salen er der 2 store børneværelser med altaner og med eget badeværelse.
Udover en stor have i forbindelse med huset, hører en mark på ca. 2 tdr. som pt. er udlagt til græs. Her er der mulighed for f.eks. heste. Der kan gå ca. 2 heste derude. Der er dog ingen hestestald, men vi er åbne for i fællesskab at løse dette, hvis der er behov for det.
Til huset hører en dobbeltgarage med automatisk port anlæg, samt stor gårdsplads. Der er solrig terrasse både foran mod syd og bagved huset mod nord. Mod nord er haven lukket inde af store træer og læbælte.
Længerne bruges primært af ejer og disse ligger afsides med egen indkørsel. Denne længe består af en kontorbygning, som f.eks. kan bruges af lejer til kurser eller lignende mod ekstra betaling. Der ud over er der også en lejlighed. De øvrige lader kan i et mindre omfang bruges af lejer, hvis dette ønskes og afhængig af behov.
Huset ligger i den nordlige del af byen med udsigt til marker. Bagerst i haven er der en stor nedgravet bålplads.
Huset ligger i den lille landsby Skibsted, hvorfra der er let adgang til både Aalborg, Kongerslev, Bælum og Terndrup, for indkøb og skolebus til folkeskolen i Terndrup. I byen er er der et godt fællesskab med aktiviteter i forsamlingshuset og fodboldbane, lukket basketball bane, udendørs fitness udstyr samt gode markveje til gåture. Byen ligger tæt på lille vildmose og ca. 10 km fra Rebild nationalpark.
Huset lejes ud uden møbler, men kan også lejes med møbler.
Er du på udkig efter et stort, velindrettet hus med landlig idyl, hører vi meget gerne fra dig.