Til leje uden tidsbegrænsning
Nu kan du leje et velfremtrædende stuehus til en firelænget gård. I lejemålet indgår tillige en del af udlængerne, nemlig et rummeligt højloftet udhus (ladebygning), garage samt vaskehus og depotrum – tilligemed fin have og ugeneret gårdsplads.
Ejendommen ligger i Ordrup, på adressen
Ordrup Gade, 4060 Kirke Såby.
Boligen er 160 kvm. fordelt på stueplan og tagetage. Det er en lys og velfremtrædende bolig med 2 rummelige stuer – adskilt med glasdør – og fra den ene stue er der udgang til haven. Endvidere er der i særskilt rum hvidt HTH køkken med keramisk elbordkomfur, køle/fryseskab, opvaskemaskine samt plads til spisebord, mindre badeværelse med bruser, baggang med nedgang til lille kælderrum samt entre/forstue, fra hvilken der er opgang til tagetagen.
Her er der soveværelse med skabe og kvistvindue, to rummelige gavlværelser samt et mindre depotrum.
Ejendommen opvarmes fremadrettet med varmepumpe, som er under installation.
Husleje pr. md. er 12.500 kr. tilligemed forbrug, der afregnes efter målere.
Lejemålet er istandsat ved indflytning og der udarbejdes indflytningsrapport. Der kan holdes alm. husdyr, som f.eks. hund og kat, hvis de ikke giver anledning til gene for de omkringboende eller andre. Husdyrene skal holdes indenfor det leje.
Depositum udgør 3 mdr. leje og tilsvarende betales 3 mdr. forudbetalt husleje.
Nærmere oplysninger og aftale om besigtigelse kontakt os.