Hus på 52m2 og herudover en hems på ca. 10 m².
Huset er nyistandsat i 2025 og er efterisoleret efter gældende regler. Der er gulvvarme i alle rum. Til huset hører en mindre have med syd-vestvendt terrasse.
Huset indeholder nyt køkken i åben forbindelse med entré som er dejligt lyst grundet loft til kip med tagvinduer, separat værelse/stue med udgang til terrassen, ligeledes med loft til kip, samt et stort badeværelse med plads til vaskemaskine. Derudover er der en rummelig hems, som giver ekstra plads til opbevaring, hyggekrog eller anvendelse som soveværelse.
Køkken er med opvaskemaskine, ovn og kogeplader.
Huset er et baghus og ligger derfor tilbagetrukket fra Lerchenborgvej som er en lukket villavej. Huset er centralt placeret med kun 1 km til nærmeste supermarked og 1,8 km til Kalundborg centrum med specialbutikker, caféer og indkøb. Det er desuden tæt på stationen og den nye havnepark.
Huset opvarmes med fjernvarme som betales via fordelingstal.
El afregnes aconto via bimåler.
Vandforbrug er indeholdt i huslejen.
Bemærk at henvendelser, grundet ferie, ikke besvares før slutningen af uge 3.