Flot og indflytningsklar villa på 272 etagemeter i hjertet af Klampenborg.

Villaen er beliggende på en stille sidevej i et flot og præsentabelt villakvarter i grænselandet mellem Klampenborg og Skovshoved. Der er kun få minutter gågang til både Skovshoved Havn og Bellevue Strand - alt imens huset og den store børnevenlige have ligger vel tilbagetrukket fra trafik og støj.

Man ankommer i husets forhave, indrettet med parkeringsområde, cykelskur og en fin og flot forhave med græsplæne. Husets stueplan består af en separat entré med plads til overtøj med videre adgang til to gode stuerum med sildebensparketgulve, indbyggede reoler og en flot og fritstående svensk porcelænsbrændeovn. De to stuerum er mulige at opdele med franske dobbeltdøre - og der er fra det primære stuerum direkte udgang til en stor og rummelig terrasse mod haven. Køkkenet er i åbent forbindelse med det sekundære stuerum - og her er god mulighed for at indrette spisestue eller et mindre hverdags spiseområde.

Der er indrettet tre soveværelser på 1. salen, hvor det primære badeværelse også er beliggende. Soveværelserne er i varierende størrelse - og der er fra det primære værelse udgang til en balkon mod haven. Husets nedre plan er vel udnyttet og er i dag indrettet med et hjemmekontor, et gæsteværelse, et stort bryggers og et lækkert badeværelse med sauna.

Husets have er børnevenlig, privat for naboerne og mulig at aflukke hele vejen rundt, hvis ønsket. Her er en stor græsplæne i forlængelse af terrassen og mange anvendelsesmuligheder.

Huset udlejes indledningsvist for en periode på 12 måneder - og er meget velegnet til en børnefamilie.