Leje: 11.800 kr./md. + forbrug
Depositum: 3 måneders leje
Lejeperiode: 2 år med mulighed for forlængelse
Bolig på 126 m² med en god planløsning, der indeholder 3 værelser samt en stor, lys stue. Stuen har direkte udgang til haven og er udstyret med en træpilleovn, som skaber en hyggelig atmosfære og bidrager til en behagelig varme.
Boligen rummer desuden et funktionelt badeværelse og et praktisk køkken med komfur samt hårde hvidevarer i form af køle-/fryseskab, opvaskemaskine og vaskemaskine/tørretumbler.
Udendørs får du en stor og dejlig have på ca. 900 m², som ligger direkte op til skov – ideel for dig, der ønsker natur og ro tæt på. Haven er velanlagt med frugttræer, bærbuske, køkkenhave og drivhus.
Til boligen hører også carport, skur samt en isoleret garage med gode opbevaringsmuligheder.
Der er busforbindelse i timedrift til Roskilde og Hvalsø lige uden for døren, og både Hvalsø og Lejre nås på ca. 10 minutter i bil.
Ny Tolstrup er en hyggelig landsby med et godt naboskab og et aktivt lokalmiljø. Byen har en fællesplads med legeplads, træningsudstyr og opholdsområder, som danner ramme om sociale aktiviteter på tværs af generationer.