Charmerende og rummelig bolig på 116 m² beliggende i rolige og skønne omgivelser ud til gadekæret i Skjød. Boligen er den tidligere lokale smedje, som er ombygget til beboelse, hvilket giver en helt særlig atmosfære og sjæl.
Boligen indeholder 1 soveværelse, 1 badeværelse samt et stort og lyst køkken- og opholdsrum med brændeovn – med god plads til både hverdag og afslapning.
Til boligen hører en privat terrasse, hvor udelivet kan nydes i fredelige omgivelser. Derudover medfølger to parkeringspladser med mulighed for opsætning af ladestander til elbil på egen regning.
Boligen er attraktivt placeret med ca. 30 minutter til Aarhus C, 25 minutter til Randers og 30 minutter til Silkeborg samt kun ca. 10 minutter til indkøb i både Hammel og Hadsten.
Boligen opvarmes med et nyere energi oliefyr. Det tidligere forbrug har ligget på ca. 1.000 liter årligt. Lejer afholder selv udgifter til el, vand og varme.
Boligen vil være nymalet inden overtagelse. Der installeres vaskemaskine i teknikrummet, og udendørsarealerne klargøres med klippet hæk og rensede fliser.
Overtagelse hurtigst muligt.
Der prioriteres en rolig og ansvarlig lejer, som vil passe godt på boligen.
Husdyr (hund/kat) kan eventuelt tillades efter nærmere aftale.
Skriv gerne en besked med lidt information om dig/jer ved interesse.