Den gamle bestyrerbolig er nyligt renoveret og ligger i den østlige ende af det Gamle Mejeri. På hovedbilledet er det delen til højre for den tværgående bygning. Der er havkig til Gjerrild stenstrand fra første etage. Lejemålet ligger tilbagetrukket fra vejen overfor Gjerrild kirke.
I stueetagen er der bryggers, hall, badeværelse, køkken og 3 stuer: spise-, vinkel- og mellemstue. På førstesalen er der 3 soveværelser og et stort lyst opholdsrum, badeværelse og teknikrum. Der er gjort meget ud af detaljerne og det er en venlig og imødekommende bolig.
Der findes en stor dejlig baghave med frugttræer og bærbuske og en mindre forhave. Begge dele skal selvfølgelig passes (evt auto mover). Desuden findes der terrasser både for og bag, samt en carport til 1-2 biler.
Der er friskole i landsbyen og folkeskole 9km væk (der er skolebus) Der findes også en købmand. Desuden er Gjerrild omkranset af strand og skov.
Som udgangspunkt er det tilladt at have kæledyr, men afhængig af hvilke.