Skøn landejendom på 239 m2 stuehus. Udbygninger som består af stald/lade, garage, værksted og drivhus. Det giver en masse muligheder for ejendommen. Den er rigtig fin placeret med kort afstand til både Vejen og Lunderskov og ikke mindst Gesten som er korteste indkøbsmulighed.
Stuehuset har 2 badeværelser og 6 værelser. Der er indlagt byvand og boligen opvarmes med jordvarmeanlæg (varmepumpe), den er energimærket C. Lejemålet overtages uistandsat/umalet. Vi søger gerne en lejer med håndværksmæssigt snilde, der er i stand til at være sin egen vicevært, og som selv kan istandsætte og vedligeholde lejemålet. Det er tilladt at holde kat og / eller fredelig/rolig hund i lejemålet. Boligen er ejet af staten og udlejes tidsbegrænset for en periode på 2 år. Det er muligt at komme til fremvisning på fredag d. 14. august mellem, kl. 13:00 – 14:00. Det er med tilmelding, endelig tidspunkt fås ved bekræftelse.