Lejebolig på Fur – udsigt til havn og Limfjorden
Boligen udlejes fortrinsvist til børnefamilie eller ungt par, der ønsker at prøve ø-livet på Fur.
Boligen har de seneste år været udlejet til en børnefamilie, som er faldet godt til på Fur og nu har købt egen ejendom på øen. Derfor udbydes denne velholdte rødstensvilla igen til leje.
Villaen er på 181 m², opført i 2009, og ligger helt tæt på Fur Havn med en fantastisk udsigt over havnen og Limfjorden.
Boligen indeholder:
• Stort og lyst køkken/alrum med snedkerkøkken i teaktræ
• Stor stue
• 4 værelser
• 2 badeværelser
• Orangeri
• Bryggers, vaskerum og spisekammer
• Opvarmet garage/værksted med el-port
• Terrasse med elektrisk markise
• Alle hårde hvidevarer
Husleje: 7.800 kr. pr. måned + forbrug
Adressen er Stenøre, og husnummeret siger det hele – her bor man helt tæt på havneområdet med maritimt miljø, spisesteder og små butikker.
Der er gåafstand til Fur Dagli’Brugs og cykelafstand til Fur Friskole med integreret børnehus og SFO.
At bo på Fur
Fur er kendt for sin smukke natur og sit stærke fællesskab. Øen kaldes ofte tilflytterøen – omkring 3 ud af 4 beboere er tilflyttere, og mange er børnefamilier. Her er et aktivt foreningsliv, gallerier, specialbutikker, spisesteder og det landskendte Fur Bryghus med et levende koncertprogram.
Færgen er ingen barriere:
Den sejler døgnet rundt, overfarten tager kun få minutter, og for fastboende er den gratis det meste af året.
Udlejer
Vi – Kasper og Sara – bor selv tæt på Fur Havn og ejer denne villa. Vi ønsker at leje den ud til et ungt par eller en børnefamilie, som har lyst til at prøve livet på Fur.
Er I interesserede i boligen, forventer vi, at I besøger Fur, ser huset og tager en snak med os – både om boligen og om livet på øen.