Vi udlejer vores fine hus beliggende i udkanten af Fredericia i tre år.
Kort beskrivelse:
- Stort køkken med viktualierum, spisebordsplads og direkte udgang til terrasse
- Stor stue
- 2 badeværelser (ét i stueetagen og ét på første salen)
- 1 bryggers
- 4 værelser på førstesalen
- Flot have med to terrasser og drivhus
- Stor garage med to elektriske porte og også plads til fx en pladskrævende hobby
Huset er beliggende 3 min. kørsel fra motorvejsafkørsel 60 (Fredericia V), og grundet de gode vinduer er trafikstøjen meget minimal. Ved ophold udenfor, og afhængigt af vejret, kan man høre trafikken. Er man vant til at have en have helt uden støj, vil det givetvis kræve tilvænning. Er I derimod vant til at have en have fx nær en trafikkeret vej, udrykningsfartøjer eller togbane, vil det ikke kræve den samme tilvænning.
Udgifter til el og vand og varme afholdes af lejer. El og vand skal afregnes med forsyningsselskab. Varme sker ved indkøb til og vedligeholdelse af pillefyr, som står i garagen. Udlejer afholder udgifterne til alm. renovation, skatter m.v.
Huset er oplagt for fx en håndværker med brug for opbevaringsplads, familie med behov for meget plads inde og ude, familie/person med en pladskrævende hobby som eksempelvis en samling af veteranbiler el. lign.
Lade (kan ses på foto) kan lejes mod merbetaling på 3500,- kr. pr. måned (til privat el. i en erhvervsmæssig sammenhæng).
Vi vægter at finde en lejer, som vil passe huset og haven godt.
Vi fremviser gerne huset efter forudgående aftale. Send da en beskrivelse af jer og jeres behov i en besked her på Boligportal, og jeg vil vende tilbage snarest muligt.
Med venlig hilsen
Johanne