Dette rummelige og indbydende hus på 176 m² ligger smukt placeret lige i kanten af skoven ved Rugaard Gods – et perfekt sted for dig, der elsker natur, ro og friluftsliv. Her kan du gå direkte ud i grønne omgivelser, tage en løbetur i skoven eller nyde aftensolen på terrassen med udsigt til naturen.
Huset er renoveret i 2022 og fremstår lyst, moderne og indflytningsklart. Huset byder på 3 værelser, hvoraf det ene på 1. sal er stort og rummeligt, perfekt til hjemmekontor eller til børn. Derudover er der en stor stue/spisestue og køkken i et samt 2 badeværelser og et stort brøggers, hvilket giver masser af plads til både familie, gæster eller som hjemmearbejdsplads.
Opvarmningen sker via en ny luft-til-vand varmepumpe, som sikrer lavt energiforbrug og et behageligt indeklima året rundt, samt et pillebrændeovn i stuen.
Huset kommer med mulighed for elbiloplader samt med indlagt fibernet.
Til huset høre en stor, uforstyrret have og en god sydvendt terrasse.
Kort sagt: Et hus, hvor natur, komfort og moderne bekvemmeligheder går hånd i hånd.
Ring ved spørgsmål eller fremvisning.