Vi fremlejer vores hus i 10 måneder fra slutningen af september 2026 til slutningen af juli 2027.
Huset er i 1½-plan med 3 værelser og 1 toilet i overetagen. Stueplan indeholder køkken og stue, samt hyggestue og kontorrum. Desuden findes bad og toilet og bryggers. Der er direkte adgang til en hyggelig have med terrasse, gynger og trampolin.
Der er parkering og cykelskur.
Bellevue badestrand findes for enden af vejen, ca. 300 m, og der er indkøbsmuligheder og restauranter lige rundt om hjørnet.
Derudover er der kort afstand til bus og letbane.