Totalrenoveret 1-plan villa centralt i Ølgod udlejes.
Boligen består af et stort køkken-alrum, tre værelser, ét badeværelse samt entre og baggang. Huset er nutidigt og velindrettet med gulvvarme i alle rum og lavt forbrug. Alle værelser har indbyggede skabe, ligesom der findes skabsplads og mulighed for vaskemaskine og tørretumbler i baggangen.
Til huset hører desuden en carport, skur og en stor vedligeholdelsesfri have.
Huset ligger på en blind vej centralt i Ølgod med adgang til et af Ølgods skønne, grønne områder. Herfra er der desuden stisystemer til resten af byen.