I de beboelige arealer bliver I allerede fra start behageligt modtaget af en luftig entré, og videre gemmer hjemmet på et køkken i forbindelse med to stuer, tre værelser i stueplan, hvoraf det ene tilbyder walk-in og et værelse på førstesal, et bryggers, et badeværelse og et viktualierum. Gulvvarmen går hele vejen rundt, og lykken finder I med det samme i det rummelige alrum, der helt naturligt samler hele holdet i hverdagen på tværs af aftaler og kalendere. Kvik-køkkenet giver jer al den opbevaring, I kunne ønske jer, og huset bliver ved med at give med indretningsvenlige rum: Alle rum er store, lyse og indbydende, og lige fra detaljen med lækre, store fliser til en veldrejet planløsning er der ikke en finger at sætte på ejendommen.