Rummelig og lys 3-værelses lejlighed beliggende på 1. sal med tilhørende parkeringsplads i gården. Der er adgang til lejligheden både fra gaden og fra gårdsiden. Der er stor bred trappe fra gaden op til 1. sal.
Boligen er løbende moderniseret med nyere gulve, køkken og hvidevarer samt nye vinduer og både indvendige og udvendige døre. Lejligheden indeholder køkken med spiseplads, to stuer en suite, et stort soveværelse samt badeværelse med bruseniche.
Der medfølger depotrum til lejligheden med adgang direkte fra parkeringspladsen ved bagdøren. Husdyr kan tillades efter nærmere aftale.
Lejemålet er omfattet af B-ordning, hvilket betyder, at der ikke er nymalet ved indflytning, og at lejer heller ikke skal male ved fraflytning. Andet kan aftales individuelt.
Ejendommen består af i alt fire lejligheder og har en central beliggenhed i Vester Hassing – tæt på indkøb, offentlig transport og naturskønne omgivelser. Der er gode busforbindelser til Aalborg. Opvarmning sker via fjernvarme. Fælles antenne og internet kan tilvælges mod betaling. Der er stort græsareal samt terrasse foran depotrummene.
Kontakt os for yderligere information eller for at aftale en fremvisning.