Drømmer du om en bolig med charme, sjæl og moderne komfort? Denne flotte nyistandsatte 4-værelses taglejlighed kombinerer et unikt udtryk med en funktionel indretning. De skrå vægge og synlige bjælker skaber en hyggelig atmosfære, mens de lyse rum giver en skøn rumfornemmelse.
Lejligheden byder velkommen i en entré med adgang til et stort og indbydende opholdsrum, hvor stue og køkken er samlet i ét. Det stilrene Tvis-køkken er udstyret med køle-/fryseskab, ovn, kogeplade, emhætte og opvaskemaskine, hvilket gør hverdagen både nem og bekvem.
Fra stuen er der direkte udgang til en dejlig altan, hvor du kan nyde solen og udsigten. Boligen rummer desuden et stort soveværelse samt to gode værelser, der kan anvendes som børneværelser, kontor eller gæsteværelser.
Det nye badeværelse fremstår moderne og indbydende med bruseniche, klinkegulv og vaskemaskine. I resten af lejligheden er de flotte trægulve nyafhøvlede og medvirker til boligens lyse og eksklusive udtryk.
En attraktiv taglejlighed med masser af karakter, moderne faciliteter og god plads til både familier, par eller dem, der ønsker ekstra rum til hjemmekontor og fritidsinteresser.