2 1/2 værelses med altaner i midtbyen med mulighed for at afdrage depositum
På gågaden i Viborg er denne dejlige lyse lejlighed til leje 01. september. Lejligheden ligger midt på gågaden på 3. sal.
Her er fyldningsdøre og afhøvlede gulve. Dejlig lys stue med lang smal sydvendt altan og soveværelse med lille hyggelig altan og fra soveværelset adgang til lille kammer/kontor med skrivebordsplade og stort trefløjet klædeskab.
Fint køkken med god skabsplads og ny opvaskemaskine.
På badeværelset med bruseniche er der godt skabsarrangement med granitvask.
På etagen over lejligheden er der vaskefaciliteter med ny vaskemaskine og tørretumbler. Endvidere stort lyst tørreloft. Disse faciliteter deles af fire beboere.
Der er depotrum til lejligheden.
Der er dørtelefon til lejligheden.
Bemærk lejligheden er en ikkeryger lejlighed.