Hyggelig lejlighed med altan og attraktiv beliggenhed midt i Viborg Lejligheden har en rigtig god og central placering i Viborg Midtby – tæt på gågaden, banegården, bybusterminalen, indkøbsmuligheder, caféer og byens øvrige tilbud. Lejligheden er godt indrettet og indeholder entré, stue, køkken, badeværelse samt soveværelse med udgang til egen altan – et dejligt ekstra uderum midt i byen. Til lejligheden hører desuden eget depotrum i kælderen. Ejendommen har dørtelefon samt fælles vaske- og cykelkælder til beboernes brug. Herudover er der nem adgang til et pænt og hyggeligt terrasseområde. Det månedlige acontoforbrug udgør i alt 1.200 kr. og dækker aconto varme med 900 kr./måned samt aconto vand med 300 kr./måned. Se billeder af lejligheden nedenfor.