Lejlighed – Ll. Sct. Mikkels Gade, 8800 Viborg (1. sal)
Attraktiv og rummelig 5-værelses lejlighed på 110 m², beliggende centralt i Viborg.
Lejligheden indeholder lyst og funktionelt spisekøkken, ét stort soveværelse, tre gode værelser, samt opholdsstue med udgang til altan. Der er toilet og separat badeværelse.
Alle vinduer er udskiftet i 2017, hvilket giver god lydisolering og har en positiv effekt på varmeforbruget.
Der er elevator i opgangen. Foran ejendommen findes et fælles grønt område med legeplads, bænke samt plads til grill og boldspil. Til lejligheden hører desuden kælderrum samt adgang til fælles vaskeri og tørrerum.
Der er gratis parkering lige foran ejendommen.
Lejligheden udlejes umøbleret