MØBLERET med fuld inventar, sengelinned mv.
(Med mulighed for at benytte og passe kolonihave på Skyttestien - med udsigt til lystbådhavnen)
Ønsker I at bo i det smukke område ved Vejle fjord- nyde hele det fantastiske miljø, der er ved havnen og naturen? Så har I her muligheden for at leje en af de fine lejligheder i 1. vandrække til kanalerne i byggeriet Kanalfronten på Vejle havn.
Her er I tæt på alt - 20 m til vand m mulighed for at isætte jeres kajak, SUPboard e.lign., 50 m til legeplads, restauranter, lystbådehavn og vandaktiviteter - bl.a. med mulighed for krabbevæddeløb, at springe i havnen og ligge på sit håndklæde.
Nørreskoven med dyrehaven, hvor I kan komme tæt på hjortevildt og nyde naturen, Sandstrand, Gågaden og tog/busstationen er omkring 1,5 km.
Samtidig kan I sidde på den sydvendte altan og nyde livet omkring jer på kanalkajen og udsigten til Vejle fjordbroen.
3-værelses lejlighed
Lejligheden er velindrettet med entre, 2 gode værelser, hvor af det ene er tænkt som soveværelse med direkte adgang til en mindre altan mod nord. Det andet værelse har vindue mod syd. Begge værelser har indbygningsskabe.
Badeværelset er lyst og stort og med flot inventar samt mulighed for at overtage vaskemaskine og tørretumbler. Dejligt køkkenalrum og stue i åben forbindelse med hinanden og med direkte adgang til stor altan mod syd, hvor der er udsigt til Vejle fjordbroen, kanalområdet og Ibæks skovbeklædte skråninger.
Der er elevator i opgangen.
Der medfølger parkeringslicens til gaden.