Lejligheden ligger i en smuk, ældre – men meget velholdt – ejendom, tæt på både by, fjord og skov.
Lejligheden fremstår lys og indbydende og indeholder to sammenhængende stuer, hvoraf den ene med fordel kan anvendes som værelse, mens den anden har originale stuklofter. Derudover er der et pænt køkken med opvaskemaskine, et stort soveværelse, badeværelse med bruseniche samt kombi vaskemaskine/tørretumbler, samt entré.
Alle hvidevarer er nye, herunder opvaskemaskine, ovn, emhætte, køle-/fryseskab samt kombi vaskemaskine/tørretumbler.
Der er trægulve i stuerne og soveværelset.
Fra køkkenet er der udgang til en hyggelig gårdhave, hvor det er tilladt at opstille havemøbler og grill.
Der er adgang til cykelkælder, og der hører et depotrum til lejligheden.
Lejligheden (og hele ejendommen) har nyere træ/alu-vinduer.
Der er mulighed for parkering foran ejendommen.
Lejligheden opvarmes via fjernvarme.