Charmerende 3 værelses lejlighed, med central beliggenhed og lille have.
Aller først i Grejsdalen, finder man denne hyggelige ejendom, et stenkast fra Grejsdalsvej, men i ro og fred for trafikken. Lejligheden i den høje stueplan/1.sal, er pæn og velholdt og ganske charmerende. Alle vinduer er blevet udskiftet i år 2022, og huset er opvarmet med fjernvarme fra Vejle Fjernvarme.
Ejendommen huser 3 lejligheder, som i fællesskab har en hyggelig lille indhegnet have, med fin mulighed for at opstille havemøbler og lignende.
I ejendommens fællesområde findes vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler til fælles brug med ejendommens øvrige 2 lejemål.
Bestemt en lejlighed som bør ses.