På Svendsgade, 1. sal., udlejes denne flotte og velindrettede 2-værelses lejlighed på 78 m².
Lejligheden byder på en stor og lys stue med god plads til både sofaarrangement og spiseafdeling.
Køkkenet er af nyere dato og indeholder blandt andet opvaskemaskine.
Derudover findes et rummeligt værelse med indbyggede skabe og skrivebord, hvilket giver gode opbevaringsmuligheder og en praktisk arbejdsplads.
Der er fælles vaskefaciliteter i kælderen.
Det er desuden muligt at leje en fast parkeringsplads i gården for 500 kr. pr. måned.