Lejligheden ligger i Vissingsgade – en rolig sidegade til gågaden – med byens butikker, banegården og uddannelsesinstitutioner lige i nærheden.
Boligen har et fint, lille køkken samt et lyst badeværelse med separat bruseniche. Lejlighedens to rum ligger i forlængelse af hinanden, og fra det ene værelse er der direkte udgang til din egen lille terrasse.
Bemærk, at billederne er taget før istandsættelse af gulve og vægge.
I ejendommen er der et velfungerende fællesvaskeri, som nemt bookes online. Har du bil, er der mulighed for at leje privat parkeringsplads i baggården få meter fra boligen (kr. 400 pr. måned).