På en af Vejles absolut bedste beliggenheder, Torvegade 5, udbydes denne unikke og totalrenoverede lejlighed på hele 194 m².
Lejligheden fremstår i gennemført høj kvalitet med en moderne og indbydende stil. Boligen byder på en fantastisk planløsning med hele 4 værelser, to flotte badeværelser samt et stort og lyst stue/køkken-alrum med alt i hårde hvidevarer.
Fra lejligheden er der direkte adgang til to skønne terrasser – én med udsigt mod strøget og én mod det rolige gårdmiljø.
Boligen indeholder desuden et praktisk bryggers med egen vaskemaskine og tørretumbler samt depotrum i kælderen.
Der er elevator i ejendommen.
Derudover medfølger egen privat parkeringsplads i gården, som indgår i prisen.
Der er ligeledes mulighed for at opdele lejekontrakten, så en del af lejemålet kan anvendes til erhverv, hvis dette ønskes.
Plantegningen er blot en skitse og er derfor kun vejledende.