Nyligt etableret rummelig penthouse-lejlighed med 2 stuer og stor terrasse (14m2) mod syd.
Så snart man træder ind i lejligheden fornemmer man lyset og rummeligheden samt højden på loftet hvor hanebåndene hænger frit og giver et smuk syn igennem lejligheden.
I den ene ende af den store sammenhængende stue/køkken findes ”master bedroom”. I den anden ende findes 2 mindre værelser oplagt til at indrette kontor, børneværelse eller gæsteværelse. I midten af stuen er der udgang til den store altan hvorpå solen skinner fra morgen til sen eftermiddag.
I køkkenafdelingen findes elegant køkken fra HTH som indeholder nye hvidevarer fra Siemens og Electrolux – herunder opvaskemaskine.
I badeværelset er der gulvvarme og gulvet er beklædt med store flotte natursten. Badeværelsesmøbler fremstår i pænt og minimalistisk design leveret af HTH køkkener. I badeværelse er der klargjort til vaskemaskine og tørretumbler således lejer selv kan installere dette efter ønske.
Lejligheden rummer mange lækre detaljer, bl.a. massive fyldningsdøre, messing håndtag, synlig kip og dermed en dejlig loftshøjde på ca. 3,5 meter. Alle gulve er nye trægulve behandlet med hvid matlak.
Til lejligheden hører også depotrum i kælderen.
Rådhuspassagen har gitter i begge ender hvilket køres ned hver aften kl 22.00 og op igen kl 07.00. Dette giver et trygt miljø i centrum af Vejle.
Der hører ingen parkeringsplads til lejligheden, men det er muligt at leje p-plads i nærheden. P-licens gennem Vejle Kommune kan købes for 40kr pr mdr.
- Banegården ligger 1 minuts gang fra lejligheden.
- Gågaden 50 meter
- Restauranter 50 meter
- Kaffebarer 20 meter