\- Moderne boliger i centrum af Vejle
\- Midt i smørhullet af Vejle
Yderste centralt i Vejle finder vi hjørnet Vedelsgade/Tønnesgade. Vedelsgade
34 er klassisk treetages rødstensbygning på tre etager med tegltag og hvide
vinduer fra 1926. Hele herligheden fik et løft i 2004, så boligerne lever op
til tidens standard. Tønnesgade er moderne treetages bygninger fra 2004, som
er holdt i skiftevis røde og gule facader med grå vinduespartier. Parkering
foregår med registrering af beboerne nummerplade ved indflytning. Lejer har
cykel/knallertskur, bordebænkesæt, grillplads og mulighed for boldspil.
Boligerne i Vedelsgade
\- Rummelige boliger i klassisk bygning
Den statelige bygning med dørtelefon har en udvendig personlift, som
fungerer på samme måde som en elevator. På gulvene ligger rustikke gamle
gulvbrædder i massiv fyr. Det separate køkken har plads til et lille
spisebord. Skabene er hvide og der er både køle-fryseskab, komfur og emhætte
med udsugningsanlæg. Badeværelset er holdt med praktisk vinyl på gulvet og
lyse fliser i bruseafsnittet. Det er efter ansøgning muligt at installere
opvaskemaskine, vaskemaskine og kondenstørretumbler. Lejer afholder selv
installation. Der er faste skabe i alle værelser. Der er mulighed for
delebolig. Deleboligerne er indrettet således, at du lejer et værelse og deler
et stort fællesareal med opholdsstue, køkken og badeværelse sammen med 1-2
andre personer. Hver person har deres egen lejekontrakt.
Nærområdet
Vejle vinder på point, når det gælder storslået natur og malerisk skønhed.
Fjorden og de grønne skråninger kalder på oplevelser i det fri. I det nære
finder vi både skoler, institutioner, sportsfaciliteter, biografer og teatre,
dagligvare- og specialforretninger - alt sammen lige om hjørnet i gå- eller
cykelafstand.