På en stikvej til Strandvejen ligger denne attraktive lejlighed et stenkast fra Vejle fjord. Lejligheden byder på moderne indretning og en skøn beliggenhed med udsigt over vandet.
Det store køkken-alrum danner boligens naturlige samlingspunkt med god plads til både spisebord og hyggelig opholdskrog. Herfra er der direkte adgang til badeværelset, som er indrettet med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler. Soveværelset er rummeligt med plads til dobbeltseng og har to praktiske indbygningsskabe. Fra køkkenet er der udgang til en stor østvendt altan, hvor du kan nyde morgen- og formiddagssolen i læ for vestenvinden – alt sammen med en fantastisk udsigt over fjorden.
På anden sal ligger den 35 m2 store stue. Stuen har skrå vægge som giver en dejlig hyggelig atmosfære. Stuen har 5 vinduer som giver et dejligt naturligt lysindfald.
Til lejligheden hører privat parkering i fælles carport. I kælderen er der eget depotrum, cykelrum samt et stort tørrerum. Derudover er der mulighed for at leje af to gæsteværelser.
Beliggenheden giver dig en hverdag med både natur og byliv inden for kort afstand. Fjorden og skoven ligger tæt på, og du har skole, indkøb, daginstitutioner og gode busforbindelser lige i nærheden. Samtidig når du hurtigt Vejles byliv på cykel.
Her får du et hjem, der forener en gennemtænkt indretning, en smuk udsigt og en placering, hvor både ro og nærhed til byen går op i en højere enhed. Et sted, hvor du kan skabe en harmonisk hverdag med udsigt og velvære.