Lejligheden er 65 m2 og indeholder stor stue, soveværelse, rummeligt køkken og badeværelse med bruser og vaskemaskine. Stue og soveværelse har pæne trægulve. Der er masser af opbevaringsplads i de indbyggede skabe.
Lejligheden vender væk fra gaden ind mod gården, og er dejlig lys med store vinduer. Den er nymalet ved indflytning og fremtræder i alm. god vedligeholdelsesstand.
Via bagtrappen er der adgang til stor fælles tagterrasse, som deles med overbo. Fra tagterrassen er der udkig til havnen og Svendborgs gamle huse.
Lejligheden ligger meget centralt i Svendborg med få hundrede meter til det skønne havne-miljø lige for enden af gaden - og tæt på stationen, gågaden, indkøb m.m.
Det er en ikke-ryger lejlighed, og det er ikke tilladt at have husdyr.