I et roligt kvarter i den sydlige del af Stenløse finder du denne moderne og veludnyttede stuelejlighed. Lejligheden, som har højt til loftet og et virkeligt skønt naturligt lysindfald, har indlagt gulvvarme overalt. Varmen finder man også på helt naturlig vis ved at sætte sig ud i eftermiddagssolen på terrassen.
Alle hverdagsdestinationerne ligger inden for gåafstand, og København er blot 35 minutter væk med Linje C.
Lejlighedens Svane-køkken udnytter kvadratmeterne virkelig godt, således der er fint med bordplads og gode opbevaringsmuligheder til køkkengrejet og kolonialvarerne. Alrummet er rummeligt og får et dejligt lysindfald fra den vestvendte terrassedør. Det er her, livet rigtigt leves.
I badeværelset er pladsen igen veludnyttet, uden at det går ud over æstetikken. Der er en god
bruseniche, væghængt toilet og plads til både vaskemaskine og tørretumbler. Lejlighedens soveværelse er elegant og får masser af skøn morgensol ind gennem vinduet.
På lejlighedens vestside får du en dejlig og uforstyrret fliseterrasse med et lille havestykke, som kan blive til en hyggelig blomstereng. Derudover er der rundt om ejendommen flere rare opholdssteder, grønne oaser og kunstværker.
Her i den sydlige del af Stenløse er du tæt på det meste. Indkøbsmuligheder, bibliotek og idrætsfaciliteter er mindre end to kilometer væk, og hvis du savner storbylivet i København, så tager det blot en god halv time at komme derind med S-togets linje C. Derudover er du blot nogle få hundrede meter fra et stort og fredet fælled eller en kort biltur fra Roskilde Fjord, hvis du trænger til frisk luft i ansigtet.