Velindrettet og lys 3-værelses lejlighed beliggende centralt i Slagelse med solrig svalegang, elevator og gratis parkering i gården.
Lejligheden er placeret for enden af svalegangen på 1. sal, hvilket giver ekstra privatliv. Svalegangen fungerer som en vestvendt altan, hvor eftermiddags- og aftensolen kan nydes. Til lejligheden hører desuden et stort kælderrum på ca. 18 m².
Lejligheden er udstyret med opvaskemaskine, vaskemaskine og tørretumbler, hvilket giver en praktisk og komfortabel hverdag.
Beliggenheden er særdeles attraktiv med kort afstand til både togstation og midtby. Du bor i gåafstand til station, busterminal, apotek, bibliotek, caféer, restauranter og butikker. Flere supermarkeder ligger ca. 800 mt fra ejendommen.
En attraktiv bolig for dig, der ønsker en central beliggenhed, gode fællesfaciliteter og nem adgang til offentlig transport.
Det er krav, at man ikke er registreret i RKI for at kunne leje boligen.