Hyggelig 3 værelses lejlighed på 72 kvm. beliggende på 1. sal.
Lejligheden har en fin fordelergang, som fordeler ud til badeværelse, køkken, stue og det ene af lejlighedens 2 værelser. Køkkenet har en lille spiseplads, hvor der kan sidde 2 voksne, eller hvor børnene kan sidde og lave lektier mens der laves aftensmad, endvidere er der både køle-fryseskab og opvaskemaskine. Det ene værelse har et forholdsvis stort skab, med god opbevaringsplads. Fra den hyggelige stue, er der indgang til lejlighedens andet værelse, hvor der også er gode indretnings muligheder.
Til lejligheden er der fælles vaskemaskine og tørretumbler i kælderen, samt adgang til fælles have.