Lejligheden er nyindrettet, og alle materialer og installationer er nye. Lejligheden er på 144 m² og har en god og funktionel planløsning.
Boligen indeholder entré, badeværelse med bruseniche samt vaskemaskine og tørretumbler, to store værelser og et lyst køkken-alrum i åben forbindelse med stuen. Derudover er der endnu et værelse med tilhørende gæstetoilet.
Fra lejligheden er der adgang til en stor tagterrasse med udsigt over Skanderborg Sø.
Der er gulvvarme i hele lejligheden, og ejendommen har elevator. Til lejligheden hører desuden eget depotrum og privat parkeringsplads.
Lejligheden er beliggende centralt i Skanderborg med kort afstand til indkøb, caféer og øvrige byfaciliteter.