Vi har nu fornøjelsen at udleje denne meget rummelige og charmerende 4 værelses stuelejlighed, centralt beliggende i den smukke bymidte i Silkeborg.
Lejligheden indeholder 2 større stuer en-suite, et soveværelse og dertil et separat bryggers/vaskerum. Der er således reelt tale om 3 opholdsrum i lejligheden plus bryggers/vaskerum i baggangen. Badeværelset er ny moderniseret og køkkenet er af pæn størrelse med god skabsplads.
I køkkenet er der:
• Køleskab
• Keramisk komfur
• Emhætte
• Opvaskemaskine
I bryggerset er der:
• Vaskemaskine
• Tørretumbler
• Skabe
Til lejligheden hører desuden en større del af kælderen som kun lejeren af dette lejemål kan benytte til ekstra opbevaringsplads.
Lejligheden har en dejlig atmosfære og smukke vinduespartier med godt lysindfald.
Fra køkkenets baggang er der udgang til ejendommens gårdanlæg, hvor man i afskærmet område - i havemøblerne - kan nyde en kop kaffe og en stille stund.
Lejligheden overtages nymalet og er således lige til at flytte ind i.
Der er mulighed for at leje en p-plads i gården for blot kr. 309 pr. måned.
Husdyr er ikke tilladt, dog kan der gives tilladelse til en kat.