En sjældent udbudt 1 sals lejlighed med hele 168 m², smukke klassiske detaljer og en fantastisk beliggenhed i hjertet af Sønderborg.
Lejligheden er nænsomt renoveret med respekt for boligens oprindelige udtryk. De tre store stuer med flotte trægulve og klassiske stuklofter skaber en lys og herskabelig atmosfære.
Herudover byder boligen på entre, soveværelse, ekstra værelse samt nyere køkken med opvaskemaskine og direkte udgang til en ca. 10 m² stor altan. Badeværelset har plads til både vaskemaskine og tørretumbler.
Til lejligheden hører depotrum i kælderen, og der er mulighed for egen carport samt adgang til Nordlys fibernet.
Beliggenheden er svær at slå. På ca. 5 minutters gang når du Sønderborgs gågade, Borgen Shopping, havnen samt byens hyggelige café- og restaurantmiljø.
Boligen henvender sig især til lejere, der sætter pris på god plads, herskabelige detaljer og en central beliggenhed i rolige omgivelser.
Rolige og stabile lejere prioriteres.
Monthly net rent
10.800kr