Her er muligheden for at bo i en helt unik lejlighed, med en høj arkitektonisk kvalitet og hvor udformning, materialevalg og indretning emmer af bæredygtighed og gammel fabrik.
Lejligheden er på 114 m2 og består af entré, 1 soveværelse med mulighed for walk-in eller kontor toilet/bad, køkken alrum og atrium. Herudover hører der til lejligheden eget depotrum på 5 m2. Køkkenet er fra HTH med stenbordplader og alt i hvidevarer. Bad/toilet udført i flotte terrazzofliser og med plads til vaskesøjle.
Lejligheden er en del af et projekt med i alt 4 nye lejligheder, som er bygget i eksisterende fabriksbygninger med en ”ny” kerne, bygget efter BR15 og dermed lave i varmeforbrug.
Lejligheden er beliggende midt i Ryslinge by og indenfor kort gåafstand har man dagligvarebutik og ligeledes er sportshal og skole indenfor kort afstand. Ringe by er tæt på med blot 3 km kørsel til centrum, hvorfra man kan tage direkte togforbindelse til Odense eller Svendborg. Busforbindelse til Ringe og Nyborg lige udenfor døren.
Forbrugsudgifter:
Der betales aconto vand og varme månedsvis og der foretages vand/varmeregnskab en gang årligt. Elforbrug afregnes direkte med forsyningsselskab efter forbrug/abonnement.
Der betales 100 kr/måned for trappevask.
Lejligheden er ny og derfor ikke-ryger og dyrefri.