Her er muligheden for at bo i en helt unik lejlighed, med en høj arkitektonisk kvalitet og hvor udformning, materialevalg og indretning emmer af bæredygtighed og gammel fabrik.
Lejligheden er på 103 m2 og består af entré, 1 soveværelse, toilet/bad, køkken alrum og atrium. Herudover hører der til lejligheden egen terrasse samt depotrum på 5 m2. Køkkenet er fra HTH med stenbordplader og alt i hvidevarer. Bad/toilet udført i flotte terrazzofliser og med plads til vaskesøjle.
Lejligheden er en del af et projekt med i alt 4 nye lejligheder, som er bygget i eksisterende fabriksbygninger med en ”ny” kerne. Alt er nyt og bygget efter gældende bygningsreglement og dermed lave i varmeforbrug.
Lejligheden er beliggende midt i Ryslinge by og indenfor kort gå afstand har man dagligvarebutikker. Ligeledes er sportshal og skole indenfor kort afstand. Ringe by er tæt på med blot 3 km kørsel til centrum, hvorfra man kan tage direkte togforbindelse til Odense eller Svendborg. Busforbindelse til Ringe og Nyborg lige udenfor døren.
Forbrugsudgifter:
Der betales aconto for varme og vand månedsvis og der foretages regnskab en gang årligt. El afregnes direkte med forsyningsselskab efter forbrug/abonnement.
Lejligheden er ikke-ryger.