I hjertet af Ry lige ned til Gudenåen udlejes denne hyggelige 2-værelses lejlighed på Ry Mølle. Med en bekvem beliggenhed i stueplan byder denne 74 kvadratmeter store lejlighed på en unik mulighed for et skønt hjem i naturskønne omgivelser og tæt på indkøb.
Lejligheden består af entre, køkken, badeværelse, stue og værelse samt et fælles trapperum. Der er adgang til fælles terrasse direkte ned til Gudenåen med udsigt til Ry Marina. Dertil kommer adgang til fælles have, cykelskur, parkeringsplads og opbevaringsrum.
Beliggenhedens er ideel i naturskønne omgivelser, med kort afstand til indkøbsmuligheder, offentlig transport og nem adgang til byens faciliteter.
Der tillades ikke husdyrhold i denne ejendom.
Husleje pr. måned kr. 7.800,00. Der betales yderligere kr. 500 pr. måned i aconto-vand, mens varme afregnes direkte med fjernvarmeværk og el til el-udbyder.