Denne charmerende 4-værelses lejlighed i Rungsted Kyst byder på en moderne,
istandsat bolig med enestående beliggenhed overfor Rungsted Havn i rolige
omgivelser.
OBS: Stuen er i dag delt med en skillevæg, hvorfor billedet af stuen ikke er
retvisende.
Lejlighedens 93 m2 er fordelt på et nyere rummeligt køkken, tilsvarende nyere
badeværelse, et stort soveværelse, to værelser samt en stor stue med
panoramavinduer.
Køkkenet er rummeligt og funktionelt med alt det nødvendige udstyr til
madlavning og opbevaring. Herunder ovn, kogezone, emhætte, opvaskemaskine og et
praktisk køle-/fryseskab. Køkkenets layout er veltilrettelagt, hvilket gør det
til et behageligt sted at være.
Badeværelset er ligeledes nyt og er udført i et moderne, lyst design.
Gennemgående lyse massive birketræsgulve bidrager til en følelse af stilfuld
sammenhæng i hele boligen, mens store, velplacerede vinduer sikrer et behageligt
naturligt lys i hele boligen.
Desuden har lejligheden mulighed for at installere vaskemaskine og tørretumbler,
og der er også adgang til fællesvaskeri med tørrekælder i ejendommen.
Området omkring Rungsted Kyst er kendt for sin naturskønhed og sin unikke
kystbeliggenhed med adgang til smukke strande og naturskønne stier.
Holder du af vandsport og vinterbadning er det blot at gå over Strandvejen, så
er du på havnen, som har både café/restaurantliv, vandsportsklubber og en dejlig
strand. Nu er der også kommet sauna på havnen.
Som beboer har du havet mod øst og Karen Blixens fuglereservat, Rungsted
Golfklub og Folehaveskoven mod vest.
Der er nem adgang til offentlig transport. Med busstoppested lige udenfor døren
og kun 800 meter til Rungsted Station, kan man nemt lade bilen stå, på den store
parkeringsplads foran ejendommen. Her er der i øvrigt fri parkering!