Lejligheden har fælles indgang, derfra kommer man ind i en entre, hvor der er adgang til et værelse og til lejlighedens centrale rum: køkken/alrum/stue. Fra værelset er der adgang til lejlighedens badeværelse.
Pga. helt ny varmepumpe (luft til vand) forventes en meget lille varmeudgift. Det er derfor, aconto varme er sat til 200 kr. og 400 kr. i aconto vand.
I Ruds Vedby er der ca. 1.600 indbyggere, og der er et aktivt foreningsliv; her kan bl.a. nævnes: Ruds Vedby Borgspil, Ruds Vedby Garden. Der er skole, børnehave og sportshal samt friluftsbad i Ruds Vedby.
Centralt beliggende med 8 km til Dianalund, 8 km til Høng, 18 km til Slagelse, 20 km til Sorø, 30 km til Kalundborg og togforbindelse mod de større byer via Høng-Tølløse banen.