I kommer til at bo i det trygge Ejboparken, der ligger attraktivt i den sydvestlige del af Roskilde tæt på alle
hverdagens fornødenheder og motorvejen.
Lejligheden har ny stor altan. Derudover får I en god planløsning med to værelser, et badeværelse, et
køkken og en stue, hvorfra der er adgang til en overdækket altan fra 2020 med glasfront. Fra adressen
har I kort gåafstand til daginstitution, indkøb og busstoppested.
Der er heller ikke langt til skoven til oplevelser i det fri. Tjørnegårdskolen ligger i cykelafstand, hvilket
også er tilfældet for bymidtens kulturliv, shoppingmuligheder og fristende spisesteder. Endelig får I
nemt adgang til motorvejen mod København.
Lejligheden er placeret på 1. sal i et velholdt kompleks med fine parkeringsmuligheder, og så har I
brugsret til et kælderrum på omkring 2,5 m2. Indenfor venter et vedligeholdt og moderne hjem, hvor alt
fremstår lys og indbydende.
Køkkenet fordeler sig over to sider og modtager et skønt lysindfald fra vest. Samtidig er der også plads
til en lille spisekrog i den ene del. Værelserne ligger side om side og er orienteret mod øst.
badeværelset er er ligeledes lyst og moderne. Stuen har en fin størrelse til både spisebordet og
sofagruppen, og så er der direkte udgang til den lukkede altan, som forlænger opholdsmiljøet
yderligere. Det er ikke tilladt at ryge i lejligheden.