Lys og rummelig lejlighed i Ringsted – tæt på indkøb, skole og offentlig transport
Lejligheden har en attraktiv beliggenhed tæt på både skole, daginstitution, indkøb og offentlig transport. Her bor du i gåafstand til Ringsted Outlet samt Ringsteds mange indkøbsmuligheder, caféer og restauranter. Der er kun ca. 200 meter til nærmeste daginstitution, cykelafstand til skole og busforbindelse lige ved døren.
Fra Ringsted Station er der gode togforbindelser til København med en rejsetid på omkring 30 minutter.
Området er kendt for sine store, grønne fællesarealer og gode faciliteter. Her er blandt andet cykelkælder, tørrerum både inde og ude samt gode parkeringsmuligheder.
Lejligheden fremstår lys og indbydende med pæne parketgulve. Man træder ind i en stor og rummelig entré med god plads til skabe og opbevaring. Herfra er der adgang til et godt soveværelse samt badeværelse med mulighed for vaskesøjle.
Det rummelige, hvide køkken har god bord- og skabsplads samt mulighed for at indrette en hyggelig spiseplads, hvorfra udsigten kan nydes.
Stuen er lys og rummelig med et stort vinduesparti og direkte udgang til altanen. Her er god plads til både sofaarrangement og spiseområde.
I sommermånederne bliver den solrige altan en naturlig forlængelse af lejligheden. Her er god plads til eksempelvis loungeområde, grill og egne krydderurter – perfekt til at nyde de varme dage.
Husleje er ekskl. forbrug.
Lejligheden kan overtages fra 1. november 2026.