78-53 Odensevej, familieboliger
Boligerne
\- Bo i en charmerende gammel skole
På Odensevej er en gammel skole blevet ombygget til en række gode boliger. Her
tilbydes både etplansboliger, lavt etagebyggeri med to etager og
toplansboliger i forskellige fløje af bygningen. Bygningerne er oprindeligt
fra 1812 men er gennem tiden blevet renoveret og vedligeholdt men stadig
bevaret den gamle charmerende stil. Området omkring den gamle skole emmer af
charme med flagstang, dejlige grønne arealer med bord-bænkesæt og legeplads.
Ved boligerne er der et fælles cykelskur, og der følger desuden et kælderrum
med til hver bolig. Det er kun tilladt at holde husdyr (én hund eller én kat).
I de andre boliger er det ikke tilladt at holde husdyr. Selve boligerne er
tidssvarende med åbent køkken i forbindelse med stuen, som er udstyret med
køle-fryseskab, komfur og emhætte. Badeværelserne er holdt i lyse farver, og
det er muligt at opsætte vaskesøjle. Der er desuden en fin lille altan til en
enkelt bolig og fransk altan til en anden bolig.
Nærområdet
\- Bo i Ringe – et perfekt match mellem by og natur
Ringe kan byde på lidt af det meste, både inden for byliv og natur. Byen
rummer en hyggelig hovedgade med et større udvalg af butikker til shopping,
dagligvarebutikker og spisesteder. I Ringe finder du et aktivt forenings- og
kulturliv med både Ringe Bio, svømmehal, atletikstadion og fritidscenter. Der
bliver arrangeret forskellige løb ved den naturskønne Ringe Sø, som også
indbyder til hyggelige gåture rundt om søen, hvor der er et rigt fugleliv.
Ringe er en attraktiv by for familier, med et stort udvalg af
børnepasningsmuligheder med bl.a. naturbørnehave, samt skoler rundt omkring i
byen. Motorvejstilslutningen ligger nær byen, og det kræver kun en kort tur på
ca. 15 min. i bil for at nå Odense eller Svendborg. Hvis man ikke har bil, er
der god mulighed transport med regionaltog fra Ringe station både til Odense
og Svendborg.
.