Leder du efter en bolig med masser af plads og en central beliggenhed? Så tag et kig på denne skønne 4-værelses lejlighed, der ligger lige ved J.O. Krags Plads – midt i Randers og med alt lige uden for døren.
Lejligheden er indrettet med en entré/gang, et pænt køkken med mulighed for opvaskemaskine, og et godt badeværelse med alt det nødvendige. Du får hele to stuer, der nemt kan indrettes som opholdsrum, spisestue eller kontor – samt to gode værelser med mange anvendelsesmuligheder. En fleksibel planløsning, der passer til både familien, parret eller dem, der arbejder hjemmefra.
Der medfølger depotrum til opbevaring, og ejendommen tilbyder både fælles vaskefaciliteter og dørtelefon for tryg adgang.
Mulighed for leje af parkeringsplads i gården (forudsat ledig plads).
En lejlighed med plads, komfort og beliggenhed – perfekt til dig, der vil bo midt i byen uden at gå på kompromis.