Køkken-alrum og stue
Det utroligt lækre køkken-alrum ligger i åben forbindelse med stuen og udgør et naturligt samlingspunkt i boligen. Der kommer et flot lysindfald fra det store vinduesparti, der fører ud til din egen altan/terrasse og gør denne til en forlængelse af boligen.
Værelser
Boligens soveværelse er dejligt rummeligt og har god plads til en dobbeltseng. Der er mulighed for opbevaring i det faste garderobeskab. De to andre værelser har en god størrelse til f.eks. kontor, gæsteværelse eller børneværelse, og her finder du også et fast skab. Fra det ene af værelserne har du desuden adgang til et indbygget depotrum, som kan bruges til opbevaring.
Badeværelse
Badeværelset er opført i tidsløse materialer og indeholder alt, hvad du skal bruge: bruseniche, toilet, håndvask samt god plads til opbevaring af både håndklæder og toiletartikler. Dertil får du din egen vaskesøjle med vaskemaskine og tørretumbler.
Uderum
Du kan nyde en god kop kaffe på din egen terrasse eller altan. Her er der fint plads til f.eks. et cafésæt eller krukker med diverse krydderurter og planter. Derudover er uderummet et perfekt sted at stille barnevognen, da altanen/terrassen er overdækket og giver ly for regnen på grå dage.
Forbrug afregnes direkte med forsyningen.
Denne planløsning findes på forskellige etager samt i flere prisleje