
Lys og velholdt 3-værelses lejlighed på 80 m² udlejes. Lejligheden har en lille altan, eget kælderrum samt adgang til fælles cykelkælder. Husdyr er tilladt.
Vaskefaciliteter: Lejligheden er udstyret med en mindre vaskemaskine med en kapacitet på 6 kg. Derudover er der adgang til fælles vaskekælder i nabobygningen, ca. 2-3 minutters gang fra ejendommen.
Vedligeholdelse og modernisering: Ejendommen er løbende blevet vedligeholdt og moderniseret. I 2025 blev der bl.a. udskiftet franske altandøre, køkkenvinduer samt vand- og varmemålere.
I 2026 er vinduet mod haven ligeledes blevet udskiftet.
Der forventes yderligere vedligeholdelsesarbejder i de kommende år, herunder udskiftning af altandøre på bagfacaden i 2028 samt maling af altaner og udskiftning af kælderdøre.
Der er ikke opvaskemaskine i lejligheden, og det er desværre ikke muligt at installere en almindelig opvaskemaskine uden at fjerne en del af køkkenindretningen. Det er dog muligt selv at investere i en mindre bordopvaskemaskine, som kan tilsluttes vandhanen, hvis man ønsker denne løsning.
Overtagelse efter nærmere aftale – mulighed for hurtig indflytning
Lejligheden er i øjeblikket udlejet frem til den 31. januar 2027. Nuværende lejer ønsker dog at fraflytte hurtigst muligt, hvorfor der er mulighed for tidligere overtagelse.
Den præcise overtagelsesdato aftales nærmere.
Landlord online today
Monthly net rent
5.600kr