RESERVERET
Velkommen til en indbydende 2-værelses lejlighed på 56 m2. Hjemmet fremstår lyst og roligt med gennemgående lyse trægulve og store vinduer, der sørger for et behageligt lysindfald.
Lejligheden byder på entré med dørtelefon og plads til overtøj og sko. Herfra træder du ind i en lys og indretningsvenlig stue, hvor der er plads til både sofa- og spiseafsnit. Soveværelset er rummeligt med plads til dobbeltseng og garderobe og har et roligt udtryk med det samme smukke plankegulv som i resten af boligen.
Køkkenet er velholdt og lyst med hvide elementer, god skabs- og bordplads, samt opvaskemaskine. Vinduet giver et naturligt lys i køkkenet samt udsyn til det grønne fællesareal. Badeværelset er kompakt og funktionelt med brus, samt et glasparti, der sikrer naturligt lys.
Ejendommen byder på en grøn fælleshave med græsplæne og flisebelagt terrasseområde – oplagt til en kop kaffe i det fri eller en rolig stund.
Lejligheden ligger i kort afstand til dagligvareindkøb med bagerafdeling.